0

Grillede tykstegsbøffer med krydderurtetopping og nye kartofler og radiser i løvstikkecreme

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub kartoflerne godt, kog dem møre i velsaltet vand og lad dem køle helt af. Trim radiserne og skær dem i tynde skiver. Rør sennep og sukker sammen til sukkeret er opløst og pisk mayonnaise og cremefraiche i. Hak løvstikken fint, rør den i cremen og smag til med salt og peber. Vend kartofler og radiser i, lad salaten trække køligt i 10-15 min. og smag til inden servering.

Topping: Skyl, slyng og pluk krydderurterne (fx persille, dild, estragon og purløg) godt. Kom dem i en foodprocessor sammen med pillet hvidløg og nødder (du kan også bruge mandler) og start maskinen. Tilsæt olie i en tynd stråle til krydderurterne lige har samlet sig til en tyk "pasta". Smag til med salt og peber og opbevar på køl indtil brug.

Bøffer: Dup bøfferne tørre, pensl dem med et tyndt lag olie og krydr med salt og peber. Grill dem over glødende kul eller på en hed grillpande i 2-4 min. på hver side (efter ønske) og lad dem hvile tildækket i 3-5 min. Smør et lag krydderurtetopping jævnt henover og server.

Server sammen med grillede grønne asparges og en sprød grøn salat.

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?