0
Stegt gris i sort hvidløgsrub med blomkål/grønkålsbulgur og caprese salat

Stegt gris i sort hvidløgsrub med blomkål/grønkålsbulgur og caprese salat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Slankemad

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
sorte fermenterede hvidløg - black garlicbalsamico
1 min.
Kødet

Kom hvidløget op i en morter sammen med 1/2 spsk. balsamico pr. person, og krydr med salt og peber. Mort det til en pure. 

Skær kødet i tern, smør hvidløgsrubben på alle sider af kødet, og gem det til senere. 

blomkålgrønkålolivenolie, ekstra jomfrubulgur
5 min.
Kål

Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog i 8-10 min. under låg ved svag varme. Lad den kogte bulgur afdryppe og køle lidt af i en sigte.

Skyl blomkål og grønkål grundigt. Skær bladene fra stilken på grønkålen. Skær stokken fra blomkålen, og hak den fint sammen med grønkålen, til det har størrelse som couscous. Man kan bruge en minihakker i stedet, hvis man har sådan en. Vend de to slags kål med 1/2 spsk. olivenolie pr. person, bulguren, salt og peber. 

frisk mozzarellatomaterbasilikum
15 min.
Caprese

Skyl tomaten grundigt, og skær den i 1 cm. tykke skiver. Dræn mozzarallaen for vand, og skær også den i tykke skiver. Anret tomat- og osteskiverne taglagt på et fad, hæld lidt balsamico henover, og krydr med salt og peber. 

Skyl basilikummen grundigt, afdryp den for vand, og anret den på salaten.

30 min.
Kødet

Varm en pande op ved middelhøj varme. Steg kødet i 1 minut på hver side i 1 tsk. olie pr. person. Servér straks bagefter.

35 min.
Anretning

Fordel kålen i bunden af en tallerken, og anret caprese og kød henover. Alternativt kan der serveres som vist på billedet i skåle og fade for sig.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Fermenterede sorte hvidløg

Black garlic, eller sorte hvidløg er fermenteret hvidløg som dermed forandres både i smag og udseende. Det har en fyldig og sød smag. Black Garlic har undertoner af hvidløg, balsamico & lakrids, som tilsammen skaber masser af Umami. Sorte hvidløg fremstilles ved at hvidløgsranker fermenteres under kontrollerede varme- og luftfugtigheds forhold i ca. 30 dage. Teknikken er oprindeligt udviklet i Korea, og foregår ved cirka 60-70 graders varme i 30 dage og deraf følgende tørring i omtrent 45 dage. Der anvendes ingen tilsatte kemiske stoffer eller konserveringsmidler i fremstillingen af sorte hvidløg, kun varme, fugtighed og tid. Det er under tørringen, at hvidløgene skifter farve, konsistens og smag. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Næringsindhold pr. person:

Energi:
582 kcal
Fedt:
21,7 g
heraf mættede fedtsyrer:
8,9 g
Kulhydrat:
37,7 g
heraf sukkerarter:
5,2 g
Kostfibre:
12,2 g
Protein:
42,4 g