
Tag gerne pizzadejen ud af køleskabet 30 min. før brug.
Tænd ovnen på 250 grader, og tænd for grillen i ovnen.
Skær squash, tomater og svampe i skiver på ca. 0,5 cm's tykkelse. Kom dem op i en skål, og vend rundt med lidt olivenolie og krydderblandingen.
Del hver dejkugle i to, og rul dem tyndt ud på et melet bord.
Fordel grøntsagerne på brødet, og bag dem i ovnen i ca. 15 min., til brødet er gennembagt, og grøntsagerne har taget farve.
Sæt æggene over at koge, og kog dem i ca. 6 min.
Skyl spinaten grundigt, fjern de groveste stilke, og snit bladene groft med en kniv.
Tynd yoghurten en smule med lidt vand, og krydr den med lidt salt og friskkværnet sort peber.
Pil æggene. Fordel spinat og yoghurt over fladbrødene, og kom til sidst stykker af æg på. Husk at krydre æggene, og kom gerne et par dråber olivenolie over brødet inden servering.
Velbekomme!
Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Middelhavs-krydderi indeholder:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften