Nye kartofler: Skrab/skrub de nye kartofler og kog dem i vand med salt i 12-15 min. Dræn vandet fra og tilsæt med det samme en generøs klat smør til gryden. Læg låg på igen og ryst lidt rundt. Lad kartoflerne trække i 5 min. under låg, drys med lidt godt salt oven på.
Kød: Form kødet til 1,5 cm høje bøffer. Krydr dem med salt og sort peber og grill eller steg dem på en pande til de er netop gennemstegte (ca. 5-6 min. på hver side).
Grillede asparges: Fjern de træede ender på aspargeserne ved at brække dem af. Skræl dem fra hovedenden mod roden og ret dem til med en kniv så aspargeserne er lige lange. Vend dem i lidt olivenolie og drys med salt og peber. Grill aspargeserne ved direkte varme i 3-4 min. (eller steg dem på en pande).
Sesamtopping: Hæld sesamfrøene i et ovnfast fad. Sæt fadet i en 180 grader varm ovn i 12-15 min. til de er godt gyldne til let mørke. Hæld dem i en morter sammen med 1 tsk. salt og knus dem let.
Salat og ærtespirer: Skyl salat og spirer i 2 hold koldt vand og slyng dem tørre i en salatslynge.
Dressing: Lav en dressing af lige dele soyasauce, olivenolie og rørsukker. Rør først sukkeret ud i soyasaucen - og rør derefter olien i. Lad den trække i 5-10 min.
Anretning: Som vist på billedet - drys med masser af ristet sesamfrø og hæld dressing over til sidst.
Kundekommentarer ()