0

Grillet hjertesalat med parmesan og sennepsvinaigrette (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Trim hjertesalaterne og flæk dem på langs - igennem stokken, så bladene bliver holdt sammen. Skyl salaten mellem alle bladene og dryp rigtig godt af. Pres hvidløget og rør det med 3 spsk. olie, salt og peber. Pensl salaterne på begge sider med olien og grill dem 2-3 min. på hver side til de har fået flotte grillstriber og bladene begynder at mørne. Pisk imens eddike, sennep, sukker, 2-3 spsk. olie, et nip salt og peber sammen og smag til - den skal være kraftigt. Anet de grillede salater på et fladt fad, dryp dressingen over og høvl masser af parmesan over. Server straks til fx helstegt kylling, en god bøf eller til et stykke skindstegt laks.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.