
Skær kødet i store stykker, krydr det godt med salt, og lad det stå til senere.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
Skrub gulerødderne grundigt under vand. Dæk en bradepande med bagepapir, læg gulerødderne henover, og krydr godt med salt. Bag gulerødderne uden fedtstof i ca. 20 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Varm en pande op ved middelhøj varme.
Steg kødet i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 3 min. på hver side, indtil det får godt med farve og er lige netop gennemstegt.
Lad kødet hvile indtil servering. Skær det i tynde skiver, vend det godt rundt i stegeskyen fra panden, og krydr med salt og peber.
Sæt vand over at koge til pasta.
Pil hvidløg, skyl persille og afdryp den for vand.
Kom hvidløg og persille i en skål sammen med oregano, 2 spsk. eddike og 1/2 spsk. olie pr. person.
Blend det hele til en pestokonsistens med en stavblender, og hæld evt. lidt vand i, hvis konsistensen ikke er flydende. Smag til med salt og peber.
Kog pastaen som angivet på pakken.
Sluk for blusset, og dræn det meste af kogevandet fra pastaen. Der skal kun være kogevand tilbage, så det lige dækker bunden af gryden.
Hæld chimichurrien i pastaen, og vend godt rundt.
Servér kødet med gulerødder og pasta.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften