0

Grillet krydret andebryst med salat af rucola, grillet fersken og gedeost

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

And: Start med at lave en glace: Hæld appelsinsaften i en kasserolle og kog den ind til det halve. Tilsæt brombærrene og kog godt sammen. Mos bærrene, sigt det hele igennem en fin sigte og lad det køle lidt af. Bland sennepspulver, paprika, chili, kanel og koriander og gnid kødet (skindet skal være ridset) med blandingen. Krydr med salt og peber og dryp med en smule olie. Grill kødet på skindsiden på en grill ved indirekte varme (eller på en grillpande) i 2-3 min. til skindet lige har fået lidt skorpe. Pensl med glacen på begge sider og grill videre ved middellav varme til de føles let faste ved et tryk med fingrene – pensl med glacen så tit som muligt.

Salat: Halver fersknerne, pensl skærefladen med lidt olie og krydr med salt og peber. Grill dem kortvarigt på grillen (eller på grillpanden) til de lige har fået striber. Vend dem og grill i yderligere 1 min. Læg fersknerne med skærefladen opad og fordel rucola og smuldret gedeost "tilfældigt" henover. Drys med grofthakkede nødder og dryp med lidt olie og balsamico.

Server sammen med godt groft brød og kartoffelbåde eller kolde kartofler vendt med kapers, rødløg og sennepsvinaigrette.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Grov Fiskesennep indeholder:

65% gule sennepsfrø, 30% brune sennepsfrø og 5% gurkemeje

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.