0

Grillet marineret rødspætte med rejer og pommes frites (lavet i wok på grillen)

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rødspættefilet: Hak salviebladene og pres hvidløgsfeddet og rør det sammen med rapskimolien til en marinade. Læg rødspættefileterne i et fad, hæld marinaden over, dæk til og stil det i køleskabet (skal trække mindst 1 time).

Pommes frites: Skræl kartoflerne og skær dem i stave eller brug et pommes frites jern, hvis du har et. Læg kartoffelstavene i vand.

Tænd op i din grill og anret briketterne i en lille bunke i midten af grillen. Placer din wok ovenpå. Sørg for at den står stabilt. Hvis du ikke har en Weberwok, så brug et wokstativ nede i bunden af grillen.

Hæld rapsolien i wokken og læg et lille stykke kartoffel ned i olien. Når det begynder at bruse, er olien varm nok (husk: Hvis der går ild i olie, må du aldrig hælde vand på - ilden skal kvæles i stedet for, så brug et låg).

Læg halvdelen af kartoffelstavene i og kog dem i olien. Når de er kogte, tager du dem op og lægger den næste portion i. Når de er klar, lægges den første portion i igen, og denne gang skal de blive i olien, til de er lysebrune og flyder ovenpå.

Dernæst lægges de i et stort ildfast fad, drysses med groft salt og sættes i en varm ovn.

Rejer: Kom 3 spsk. mel i en plasticpose sammen med lidt salt og peber, kom rejerne i og ryst posen så rejerne bliver dækket af mel. Hæld rejerne ud på en tallerken og giv dem en tur i wokken.

Tænd din gasgrill og lad den varme op til ca. 250 grader. Hvis du griller på kuglegrill, er det lidt sværere, da fisken gerne skal have stærk varme for at slippe risten igen. Derfor skal kullene i kuglegrillen ligge på halvdelen af grillen, så man kan finde en "mellem-zone" til fiskene.

Tag rødspættefileterne og læg dem direkte på risten, de skal have ca. 3 – 4 minutter (du kan se på oversiden af fileten, når den er klar). NB - De skal kun grilles på en side.

Serveres med groft rugbrød og en kold øl.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften