0

Grillet skærisingfilet med porrer/løg/kantareller i bechamelsauce og spinatpasta med rejer

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Porre og løg: Skær porren (gerne en stor) og skalotteløgene i tynde skiver. Svits dem til løgene er klare. Sæt dem til side og begynd på salaten.

Salat: Skær radiserne i skiver og champignonerne i kvarte og bland dem med babysalaten og de spæde spinatblade.

Kantareller: Rens kantarellerne forsigtigt under rindende vand og skær dem i kvarte.

Bechamelsauce: Smelt smørret i en gryde og tilsæt 1 spsk. revet muskatnød - derefter tilsætter du mel, så saucen får en fast konsistens (ca. 3 spsk. mel). Under piskning tilsættes mælken lidt efter lidt. Du skal regne med ca. ½ liter mælk - men tilsæt mælk, så saucen får den rigtige konsistens. Til allersidst – lige inden servering - tilsættes æggeblommen og lidt persille, som lige har været en tur gennem persillekværnen (ikke for meget persille, det er ikke en persillesauce). NB – saucen må ikke koge, efter du har tilsat æggeblommen.

Skærisingfileterne grilles: Giv fileterne lidt olie og grill dem på en rengjort rist ved høj varme - ca. 200–220 grader. De skal grille 3–4 min. alt efter størrelse. Pas på - de brænder hurtigt på.

Fileterne er meget svære at flytte hele - så brug en stor grillspatel og gør det så godt, du kan. Fileterne bliver skjult af bechamelsaucen senere.

Når fileterne er grillet, lægger du dem i et ildfast fad. Fordel de svitsede løg og porrer rundt om og læg de rensede kantareller ovenpå. Derefter tilsætter du 1 dl hvidvin. Krydr med lidt salt og peber og fordel bechamelsaucen over hele fadet.

Ved grillen: Sæt fadet på grillen og grill i 15 minutter. Imens koger du spinatfettuccinen, og når den er kogt, blander du rejerne i.

Sæt parmesanosten på bordet (jeg brugte en Bella Donna) og lad gæsterne selv bestemme mængden af friskrevet ost - ved at de selv river osten.

Server det hel med et smil, server en kold øl eller et glas køligt hvidvin til.

Retten kan faktisk godt nydes med en mild rødvin - vi drak en Piccini fra Toscana til maden.

Velbekomme

-Meyer

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores udvalgte rejer er fanget i Ishavet i det Nordatlantiske område omkring Grønland og Canada. De koges direkte på havet, og fryses straks derefter ind. Efterfølgende bliver de håndpillet, for så at blive lagt i lage. Kvalitet, der bare smager godt! 

Rejerne er bæredygtigt fanget og MSC certificerede.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.