
Trim spidskålen og skær det i kvarte på langs, så stokken holder sammen på bladene. Flæk agurkerne på langs, skrab kernerne væk og snit kødet i fine små tern. Pil løget og hak det fint.
Blend presset hvidløg, peanutbutter, chilisauce og soja sammen i en foodprocessor og tilsæt vand til konsistensen er blød og cremet. Smag til med citronsaft, soja og peber.
Pensl de kvarte spidskål på alle sider med lidt olie og grill dem over kul eller på grillpanden i 3-5 min. på hver side til de har taget lidt farve, men stadig er sprøde. Læg dem på 4 tallerkener og krydr let med salt og peber.
Fordel peanutbutterdressingen henover og drys med agurketern, hakkede rødløg og peanuts og gerne et godt drys frisk koriander. Server som tilbehør til stegt kylling, en grillet hakkebøf eller et stykke langtidsbraiseret nakkekam.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften