0
Grillet Wagyu rib eye med auberginesalat og haydari

Grillet Wagyu rib eye med auberginesalat og haydari

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Rib eye (se video ovenover) af Wagyu: Tag bøfferne ud af køleskabet og pak dem ud af vacuumposen en halv time før de skal steges. Varm en pande der passer i størrelse op til hård varme. Tilsæt lidt neutral olie og læg bøfferne på. Steg dem til de har en god karamelliseret stegeskorpe på begge sider. Tilsæt nu et par klatter smør og 4 hele fed upillede hvidløg samt et par timiankviste og skru ned på medium varme og krydr med salt og sort peber. Steg nu bøfferne færdige mens du vender dem ca. hvert 20. sekund. Dryp gerne lidt af smørret over bøfferne mens du steger. Steg til din foretrukne stegegrad. Lad bøfferne trække 2-3 minutter inden de spises.

Fif: Bøfferne kan også grilles, enten på grill eller grillpande.

Pas på ikke at stege/grille bøfferne for meget – de er bedst hvis de er lidt rødere end medium = MEDIUM RARE!

Auberginesalat: Prik 8-10 små huller med spidsen af en kniv i auberginen og gnid den derefter i lidt olivenolie. Kom den i et ovnfast fad med lidt stanniol i bunden - og steg den i ovnen ved 275 grader i ca 45-60 minutter til den er helt sort og skindet krakkelerer. Vend den et par gange undervejs. Tag den ud og lad den trække i 20 minutter. Skær nu et snit langs midten af auberginen og skrab kødet ud og kom det i en sigte/dørslag (pas på ikke at få det forkullede skind med) Lad auberginekødet dryppe af i mindst 30 minutter. Hak det nu groft med en stor skarp kniv og kom det i en røreskål sammen med tahin, lidt vand (ca. ½ dl) 2 fed hakket hvidløg, citronsaft honning og hakket persille. Rør det hele godt rundt og smag til med salt og peber - og evt. lidt mere citronsaft. Befri agurken for kerner og skær den i tern af ca 1x1 cm. Del tomaterne i kvarte og vend sammen med agurker i et dørslag - drys lidt salt på ryst det rundt så det fordeler sig - lad det salte i 10-15 minutter inden det vendes i auberginemassen. Kom salaten i et pænt serveringsfad - drys med granatæblekerner og dryp lidt olivenolie over.

Haydari er en traditionel tyrkisk meze lavet med hvidløg, friske krydderurter og tyk yoghurt. I denne version er der også bagte røde peberfrugter, feta og røget paprika der gir dybde og bund og giver det en rig og kompleks smag. Det er super dejligt med grillet kød og fladbrød.

Bagt peber: De røde peberfrugter (brug ikke snackpebre - men derimod store kødfyldte pebre) gnides med lidt olie og bages i en 250 grader varm ovn i 20 minutter. Tages ud af ovnen og dækkes til med sølvpapir. Når pebrene er afkølet fjernes det sorte skind og kernerne.

Haydari: Blend peberfrugt, 2 fed hvidløg, chili og halvdelen af fetaen - kom nu yoghurt og det sidste feta i sammen med skyllet og plukket persille - pulse med blenderen (brug en foodprocessor - der er bedst) smag til med røget paprika, salt og peber. Dryp gerne lidt god olivenolie over ved anretningen.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?