
Marinade: Bland 2 fed presset hvidløg, timianblade, citronsaft, røget paprika, spidskommen, koriander, oregano, gurkemeje, ½ tsk. salt og et godt kværn peber sammen med 3 spsk. olie. Vend skinketernene i marinaden og sæt det på køl ½-1 time. Læg samtidig træspyddene i blød i vand.
Salat: Rens peberfrugter og rødløg og del dem begge i 2 cm brede både. Skær squash og aubergine i 1 cm tykke skiver. Pisk 2 fed presset hvidløg, sennep, sukker og 3 spsk. olie sammen til en dressing og smag til. Sæt en foliebakke på grillen ved medium varme og tilsæt lidt olie. Læg løgene i og lad dem riste til de er bløde og klare. Vend peberfrugter, squash og aubergine sammen med lidt olie, salt og peber og grill dem direkte på grillristen til de er gyldne og møre. Læg dem op i foliebakken efterhånden som de er færdige. Anret de grillede grøntsager på et flot fad og dryp dressingen over. Smuldr feta over og drys med oliven og iturevne basilikumblade. Server straks.
Spyd: Sæt kødet på spyddene (brug 4 til 8 spyd afhængig af længde), pensl dem med et tyndt lag olie og grill dem over god varme 3-4 min. på hver side. Lad dem hvile i 5 min. før servering.
Server sammen med små ristede nye kartofler og godt italiensk brød.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften