0

Grillstegt oksemørbradbøf med cremet rodfrugtgratin og krydret (forberedt) blommechutney

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

NB ! Chutneyen skal forberedes DAGEN FØR!!!

Chutney: Rens blommerne, fjern stenene og skær blommekødet i kvarte. Riv skallen af appelsinen med et juliennejern (eller skræl den tyndt af med en kartoffelskræller og snit skallen i fine tynde strimler med en skarp kniv). Hak 2 skalotteløg, riv ingefæren, skær de rensede chilier i fine tern og flæk vaniljestangen. Skær dadlerne i tynde skiver og læg dem i en kasserolle sammen med blommer, appelsinskal, løg, ingefær, chili, rørsukker, kanelstang (lægges hel i), den flækkede halve vaniljestang, korianderfrø og en lille tsk. salt. Lad det trække køligt natten over. Hæld æbleeddiken i og kog blandingen op under jævnlig omrøring. Skru ned og lad chutneyen simre for middelsvag varme uden låg til den er tyknet.

Gratin: Skræl rodfrugterne (fx kartofler, selleri, persillerødder og gulerødder), pil 3 skalotteløg og skær det hele i tynde skiver. Bland det godt sammen og bred det ud i en ovnfast fad. Pisk fløde, timianblade, 1 fed presset hvidløg, ¾ af parmesanen (der er revet), salt og peber sammen og hæld det over. Riv resten af osten henover og bag gratinen i en 200 grader varm ovn i 30-40 min. til rodfrugterne er møre.

Kød: Pil og pres 2 fed hvidløg og rør dem sammen med en smule olie, salt og peber. Pensl bøfferne med olien og lad dem marinere i 10 min. ved stuetemperatur. Grill bøfferne over kul, i ovnen eller på panden i 2-4 min. på hver side (efter ønske).

Server sammen med en sprød grøn salat og godt brød med kerner.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.