Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
TIP: Du kan jævne din sauce med lidt majsstivelse rørt med koldt vand. Brug ca. 1 spsk. pr. 2-3 personer. Du kan også sagtens undlade det.
1. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
2. Steg kødet i olie i en varm, dyb pande. Det må gerne brune let og skal gennemstegtes. Ca. 5-6 min. Krydr det med salt og tag det op af panden.
3. Skræl eller skrub gulerødderne. Skær dem i skiver.
4. Skær skræl, top og stok fra ananassen og skær den i tern. Skær peberfrugt i smalle strimler og snit hvidløg fint.
5. Steg hvidløg og gulerødder i olie i den dybe, varme pande fra kødet. Steg i 2-3 min.
6. Tilsæt ketchup, ca. 1/2 tsk. sukker pr. person og 1/2-1 spsk. eddike pr. person. Kog op og spæd gerne med en smule koldt vand.
7. tilsæt kødet, ananas og peberfrugt og varm igennem. jævn evt. med majsstivelse nu, hvis du vil. Se tip.
8. Snit forårsløg fint.
9. Anret ris i dybe tallerkner. Top med gris i sur/sød sauce og drys emd forårsløg. Servér straks.
Kommentarer og forslag til opskriften