
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
1. Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min. (afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.
2. Steg kødet i olie i en varm, dyb pande i ca. 5-6 min. Det må gerne brune let, og skal gennemstegtes. Krydr med salt, og tag det op af panden.
3. Skræl eller skrub gulerødderne, og skær dem i skiver.
4. Skær peberfrugt i smalle strimler, og snit hvidløg fint.
5. Steg hvidløg og gulerødder i olie i den dybe, varme pande fra kødet i ca. 2-3 min.
6. Tilsæt ketchup, ca. 1/2 tsk. sukker pr. pers. og 1/2-1 spsk. eddike pr. pers. Kog op, og spæd gerne med en smule koldt vand.
7. Tilsæt kødet og peberfrugt, og varm det igennem.
TIP: Jævn evt. saucen med lidt majsstivelse rørt med koldt vand (ca. 1 spsk. pr. 2-3 pers.).
8. Snit forårsløg fint. Skær siderne af mangoen, skær kødet fri for sten og skræl og skær det i tern.
9. Anret ris i dybe tallerkener med gris i sur/sød sauce, og drys med forårsløg og top med frisk mango. Servér straks.
Kommentarer og forslag til opskriften