
Snit et kryds i toppen af kastanjerne og rist dem i ovnen ved 200°C i ca. 30 min. Lad dem køle lidt af og pil skallen af. Nip bønnerne og kog dem netop møre i letsaltet vand, 5-7 min. Køl dem af under koldt vand, dryp godt af og bred dem ud på et fladt fad. Del pærerne i to og fjern blomst og kernehus. Skær kødet i både, læg dem pænt på bønnerne og kom små klumper af den blå ost ovenpå. Hak kastanjerne groft og drys dem over. Pisk de resterende ingredienser sammen til en dressing, smag til med salt og peber og hæld den over salaten. Server fx til svinekam, lammekølle eller frikadeller.
VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften