
Næringsfordeling pr. person
Energi: 543 kcal
Fedt: 25,1g
Kulhydrat: 37,4g
Protein: 33g
Kostfibre: 7,3g
Pil det yderste lag af porren og skyl den grundigt sammen med broccolien og basilikummen og afdryp for vand.
Skær stokken fra broccolihovedet. Skræl den yderste del af skallen af stokken med en urtekniv og skær i grove stykker. Skær broccolibuketterne i så tynde skiver som muligt.
Skær den hvide del af porren i grove skiver på tværs. Hak den grønne del så fint som muligt.
Varm en gryde op ved middelhøj varme. Steg pølserne i 1 tsk. olie pr. person i ca. 5 min. Vend dem undervejs.
Tag pølserne op af gryden, tilsæt broccolistokken og porren og steg dem i 5 min under omrøring.
Tilsæt bønnerne og bouillonen og steg videre i 1 min under omrøring. Hæld ½ dl vand pr. person i gryden og lad det simre i 10 min under låg.
Skær pølserne i mundrette stykker og læg tilbage i retten. Smag til med salt.
Rør 2 tsk. olivenolie, 1 tsk. eddike pr. person, og lidt salt sammen i en skål og vend broccoliskiverne, den grønne del af porren og basilikumbladene godt rundt.
Servér cassouleten i dybe tallerkener og top med salaten.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften