0

Grøn salat med broccoli, forårsløg, ristet bacon, kantalupmelon og avokadodressing (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rist baconen sprød på en tør pande og lad den dryppe af på køkkenrulle. Del broccolien i små, mundrette buketter og damp dem 2 min. i letsaltet vand. Løft dem straks over i iskoldt vand, så de bevarer deres sprødhed, og dryp dem godt af. Skær skallen af melonen og snit kødet i tern. Befri avokadoen for skal og sten og blend kødet med cremefraiche, citronsaft, presset hvidløg, olivenolie, salt og peber til dressingen er helt glat. Skyl salaten, slyng den tør og bræk dem i mundrette bidder. Anret salaten på et fladt fad, fordel broccolibuketter og melontern ovenpå og dryp avokadodressingen over. Snit forårsløget i tynde skiver og drys det og baconen på salaten. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.