0

Grøn salat med marinerede cherrytomater og peberfrugt, sprød gedeost og oliven

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rens peberfrugten og skær den i små mundrette bidder. Skær tomaterne i kvarte og snit løget i tynde både.

Pisk olie, eddike, sennep, oregano, salt og peber sammen i en skål og smag til med sukker. Vend peberfrugt, tomater og løg deri og lad det marinere 10 min.

Snit salaten i 1 cm brede strimler, skyl dem godt og dup dem tørre.

Skær gedeosten i 1 cm tykke skiver og vend dem først i hvedemel, så i sammenpisket æg og til sidst i rasp. Lad dem hvile 5-10 min. og steg dem gyldne og sprøde på begge sider i smør.

Bred salatstrimlerne ud på et fladt fad og fordel peberfrugt, tomat og løg ovenpå. Top med den varme gedeost og drys med oliven. Server straks med godt brød til eller som tilbehør til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.