0

Grønne frikadeller og syrlig salat med agurk, oliven og feta

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Frikadeller: Hak persillen og del den i 2 portioner. Kom halvdelen i en skål sammen med kød, finthakket løg og 3 fed hvidløg, æg, mælk, mel, salt og peber og rør det godt sammen til en jævn fars. Smag til (lav en lille prøve og kog den) og form farsen til små frikadeller. Steg dem gyldne i halvt smør og halvt olie.

Salat: Skyl salaten (gerne batavia, romaine eller lign.), slyng den tør og bræk (eller riv) den i mundrette stykker. Halver agurken på langs, skrab kernerne væk og skær resten i ½ cm tykke skiver. Pil rødløget og snit det i helt tynde skiver. Vend salaten, resten af persillen, agurk, løg og oliven sammen i en skål. Pisk lige dele citronsaft og olivenolie sammen med dijonsennep, 1 fed presset hvidløg, salt og peber. Smag til. Vend dressingen i salaten lige inden servering, anret på et fladt fad og fordel skiver af feta henover.

Server sammen med kartoffelbåde, pitabrød og grillet squash, aubergine og peberfrugt.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.