0

Grøntsagsclafoutis med ricotta, peberfrugt, porre og tomater

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Halver tomaterne, fjern stilken og skær kødet i store tern. Rens peberfrugten og skær den på samme måde. Snit porren i ½ cm tykke skiver og skyl dem grundigt.

Varm lidt olie op på panden og sauter porrer og peberfrugt med lidt salt og peber til de er bløde, men knapt møre. Kom tomater og hvidvin ved og rist videre 2-3 min. ved høj varme til væden er kogt ind om grøntsagerne - tomaterne må ikke nå at koge ud og miste formen!

Kom det hele over i et lille smurt tærtefad og bred det jævnt ud. Passer ricottaen gennem en sigte og rør den med æg, mælk, parmesan, timian, salt og peber. Hæld massen over grøntsagerne og bred den jævnt ud. Bag ved 175 grader i 20-25 min. til overfladen er flot gylden og massen fast. Server til kød, fisk eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Ricotta betyder 'genkogt' på italiensk. Når man laver oste, bliver der en masse ostevalle tilbage. I Italien, er valle en værdifuld ingrediens, fordi det er den ingrediens, ricotta er lavet af. Ricotta bruges til et stort udvalg af retter, både søde og salte. Hver region i Italien har deres egne ricotta delikatesser. Processen er simpel men tidskrævende. Man hæver temperaturen af vallen, langsomt. Ved hjælp af høj varme, stivner og hæver sig de resterende mælkeproteiner sig til overfladen. Fra overfladen bliver ricottaen derefter øst op i særlige forme og drænet i et par timer. Den friske ricotta ost er fantastisk smagfuld. Man kan spise den med lidt dansk honning, ristede mandler or citronskal, eller tilsætte den i pasta-sauce, eller sammen med spinat og andre grønne urter som fyld i tortellini og ravioli.

Læs mere om her La Treccia: https://latreccia.dk/om-la-treccia

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.