0

Grøntsagslasagne med broccoli og peberfrugt (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Del broccolitoppen i små buketter og skær stokken i tern. Damp dem i en smule letsaltet vand til de er lige knap møre, hæld vandet fra og lad dem dampe tørre. Snit de rensede peberfrugter i ½ cm tykke strimler og forårsløgene i skiver på skrå. Pisk mælk og maizena sammen i en gryde og kog det op under omrøring. Rør presset hvidløg og 2 slags ost i og smag til med salt og peber. Læg lasagnen sammen startende med lidt sauce, så lasagneplader, dernæst pesto og grøntsager. Gentag og slut af med et lag sauce. Drys med lidt rasp og bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30 min. til pladerne er møre og overfladen gylden. Server til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Vores basilikum pesto er lavet ud fra klassiske traditioner med et lille tvist. Idet at osten der er brugt er en Pecorino Romano DOC (fåremælksost) i stedet for den mere traditionelle parmesanost.

Pestoen laves af det lille familiefirma Bio Organica Italia i Syditalien, et økologisk og biodynamisk landbrug med egen produktion af færdigvarer som oliven, soltørrede tomater, artiskokker, pestoer og tapanader. Stedet ejes og drives af de 3 brødre Gaudiano.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.