
Skær squash og peberfrugter i tern og hak hvidløget. Skyl spinaten godt og fjern de grove stilke. Varm olien på en pande og rist squash, hvidløg og peberfrugt 4-5 min. Kom spinaten ved, sauter til det er faldet sammen og krydr med oregano, salt og peber.
Læg et lag lasagneplader i bunden af et ildfast fad, fordel halvdelen af tomatsaucen, dernæst halvdelen af grøntsagerne og til sidst halvdelen af bechamelsaucen henover.
Læg et lag plader mere og bred resten af tomatsauce og grøntsager over. Slut af med et lag lasagneplader og bechamelsaucen.
Bag ved 200°C i 25-35 min. og server til fisk, kød eller fjerkræ.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften