Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen ved 225 grader varmluft.
Skyl bulguren under koldt vand i en sigte. Kom den skyllede bulgur i en gryde, og tilsæt vand, så det godt og vel dækker. Kog bulguren i 8-10 min. under låg ved middel varme. Sluk for varmen, og lad bulguren hvile under låg i 5 min. Rør godt rundt i bulguren, så kornene adskilles.
Dæk en bradepande med bagepapir.
Flæk løgene på den lange led, vend dem med krydderiblandingen. og bag dem i 15-20 min., indtil de har fået godt med farve og er blevet møre.
Snit kål, hvidløg og mynteblade, så fint du kan. Overfør alle tre dele til en stor skål, og tilsæt bulguren.
Vend det hele med 1/2 spsk. olie pr. person, og smag til med salt og peber.
Skær fisken i mundrette stykker, vend dem med 1/2 spsk. hvedemel pr. person, og krydr godt med salt.
Steg fisken i 1/2 spsk. olie pr. person i ca. 1 minut på to sider, indtil fisken begynder at flage.
Fordel grøntsagsbrødene på tallerkener og anret taboulleh, fisk, løg og yoghurt henover.
Michelle Kristensen fortæller om hendes grøntsagsbrød:
Man tror jo nærmest det er løgn, hvis man hører hvor få havregryn der er i dette grøntsagsbrød. Hvor resten er ærter, æg og loppefrøskaller.
Jeg udviklede brødene i 2011 og siden har de været en trofast ven i mit køkken. Jeg bruger dem til alt fra sandwich, mini pizzabunde, erstatning til rugbrød, erstatning for burgerboller og mini madroulader.
Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt
Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.
Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.
Kundekommentarer ()