Del broccolien i ensartede buketter og skær stokken i tern. Damp begge dele i 4 min. i lidt letsaltet vand, køl det straks ned i koldt vand og dryp godt af. Skær pølsen i små tern og snit hvidløgene i tynde skiver. Rist pølsen på panden til den er gylden. Kom hvidløg og chili ved og sauter 2 min. til hvidløget lige begynder at tage farve. Tag panden af varmen og vend broccolien deri. For en smurt tærteform med dejen, prik den let med en gaffel og fordel broccolifyldet deri. Pisk æg, cremefraiche, ost, salt og peber sammen og hæld massen over tærtefyldet. Læg halverede tomater i overfladen med skæresiden opad og bag tærten ved 175 grader i ca. 30 min. til kanten er sprød, æggemassen stivnet og overfladen gylden. Server fx som frokostret med en sprød grøn salat til eller som tilbehør til gris, kylling eller fisk.
Om Chorizo picante:
Spanske Louis Gil laver økologisk charcuterie fra allerøverste hylde og det gælder også hans chorizo. Den krydrede chorizo af spansk svinekød og spæk er tørret i hesteskoform og har en intens, rød farve, en aromatisk duft og en fyldig, stærk smag.
Denne super smagsfulde chorizo kommer fra familie virksomheden Luis Gil i Rioja i det nordlige Spanien. Familiens oldemor Marie startede fremstilling af charcuterie i 1920'erne, og hun solgte hendes produkter på det lokale marked. Sønnen Luis videreførte traditionerne og professionaliserede virksomheden. Den nye generation har investeret i omlægningen af egen svinefarm med økologiske svin, som danne grundlag for disse sublime Produkter.
Kundekommentarer ()