0
Gul peberfrugtsuppe med rød karry, ovnbagt torsk og ristede solsikkekerner

Gul peberfrugtsuppe med rød karry, ovnbagt torsk og ristede solsikkekerner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Suppe: Pil skalotteløgene, og skær dem i tern. Steg dem i lidt olie i en gryde ved middel varme, til de bliver klare, men uden at de tager farve. Skræl de søde kartofler, skær dem i grove tern, og lad dem stege med i gryden. Skru op for varmen, og tilsæt karrypasta (Pas på den er HOT. Du kan altid tilsætte mere, når suppen smages til). Skræl ingefæren og skær den i små tern, der tilsættes i gryden . Fjern kernerne fra peberfrugterne. Tag et stykke peberfrugt fra til topping, skær resten i grove tern, og lad dem stege med i gryden i yderligere 1-2 minutter. Tilsæt kogende vand, til grøntsagerne er godt dækkede. Lad suppen simre i 20 minutter, hvorefter den blendes grundigt. Hæld suppen tilbage i gryden, og smag til med kokosmælk, evt. mere karrypasta samt salt og peber. Juster også gerne med mere ingefær, hvis du kan lide det.

Fisk: Forvarm ovnen til 160 grader. Læg fileterne i et ovnfast fad smurt med lidt olie, og krydr med salt og peber. Bag torsken i ca. 10 minutter. Fisken er færdig, når den skiller i lameller, men tag den gerne ud lidt før, da den trækker videre i suppen.

Topping: Rist solsikkekernerne på en tør pande med lidt salt, til de tager farve. Skær peberfrugt (det stykke du lagde til side) og forårsløg i små tern.

Anretning: Som vist på billedet med torsk, tern af peberfrugt, forårsløg samt ristede solsikkekerner på toppen.

Tip: Hvis du ønsker en helt glat suppe, kan du hælde den i en fintmasket sigte over en skål, og presse suppen gennem sigten med bagsiden af en spiseske. Det er en smule tidskrævende, og suppen bliver mindre fyldig, men det er flot, hvis du eksempelvis skal servere den for gæster.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?