Kartofler: Skrub kartofler og jordskokker grundigt og skær dem i tynde skiver. Skyl spinaten godt, fjern de grove stilke og slyng bladene tørre. Snit løgene og 2 fed hvidløg i tynde skiver og vend dem sammen med kartofler, jordskokker, spinat, ost, salt og peber. Bred det hele ud i et ovnfast fad, hæld fløden over og sæt fadet nederst i en 200 grader varm ovn i ca. 35 min. (til grøntsagerne er møre og fløden er tyknet).
Bøffer: Skær peberfrugten i strimler og snit gulerødder, forårsløg og champignoner i tynde skiver. Fordel grøntsagerne på midten af 4 store stykker stanniol.
Form 4 bøffer og læg en bøf ovenpå hver bunke grøntsager. Hak 2 fed hvidløg og chilien fint og drys det over. Krydr med salt og peber og dryp med worcestershire sauce. Luk stanniolen sammen om bøfferne, så der laves små pakker. Læg dem på grillen (ca. 10-12 min. ved indirekte varme) eller sæt pakkerne på en bageplade og sæt den ind i midten af ovnen i 15-20 min. (afhængig af hvor røde, du foretrækker hakkebøfferne).
Server sammen med gode flutes, en god tomatsalat og yoghurtdressing eller tzatziki.
Kommentarer og forslag til opskriften