
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Læs opskriften grundigt igennem før du går i gang!
Sæt en gryde med rigeligt, godt saltet vand over at koge. Vandet skal smage salt som Middelhavet. Kog fregola i 10-12 min., til de er al dente (møre med LET bid).
Form det hakkede kød til bøffer, der er ca. 1,5 cm høje.
Hak et mønster i hakkedrengene med en stor kokkekniv på begge sider.
Krydr dem generøst på begge sider med salt og sort peber.
Steg dem i halvt neutral olie og halvt smør i ca. 3 min. på hver side, til de er lige lidt under gennemstegt. Kom 2-3 klumper frisk smør på panden med bøfferne, og lad smørret bruse af.
Skær champignons i skiver, og slyng spinaten. Riv osten. Rist champignons på panden, hvor du stegte bøfferne i lidt ekstra smør og olivenolie. Krydr med salt og peber. Tilsæt spinaten. Når den er faldet sammen, tilsættes sovs og revet ost (gem lidt til pynt). Kog igennem et minuts tid. Vend de kogte fregola i, og kom bøfferne tilbage i panden. Kog det hele igennem i 1 minut mere. Smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Som vist på billedet. Drys det sidste ost over.
Velbekomme.
Fregula er en type pasta fra Sardinien. Det ligner nordafrikanske Berkoukes og Mellemøstlig Moghrabieh. Fregula findes i forskellige størrelser, men består typisk af semulina dej, der er rullet i kugler med en diameter på 2-3 mm og ristet i en ovn.
Bemærk den forholdsvis lange kogetid på 12 minutter!
Den brune champignon minder om den hvide champignon. Den har en skærmformet, lys brun hat og nedenunder gemmer de rosa-rødbrune lameller sig.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften