0
Hakkebøf med gnocchi, broccoli, salvie og parmesan

Hakkebøf med gnocchi, broccoli, salvie og parmesan

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kød: Form kødet til ca. 2 cm høje hakkebøffer. Krydr dem med salt og sort peber ,og steg dem på en pande i lidt neutral olie og smør, til de er lige lidt mindre end gennemstegte (ca. 4-5 min. på hver side). Lige før de er færdige, kommes et par generøse klumper koldt smør på panden sammen med plukkede salvie blade, som steges med, mens du drypsteger kødet med salviesmørret i et minuts tid. Tilsæt nu de hakkede skalotteløg og hvidløg, og lad dem stege med i et minut. Kom det hele (inkl. fedtstof) i et ildfast fad og hold det lunt, mens du laver gnocchi.

Gnocchi: Kom de rå gnocchi på den varme pande, hvor du stegte bøfferne sammen med et par skefulde god olivenolie. Lad dem stege ved hård varme i 2-3 minutter, til de er gyldne og lækre. Riv broccoli på et mandolinjern i 2-3 mm tykke skiver (du kan godt rive det meste af stænglen med), og kom det på panden sammen med gnocchi’erne. Kom al væden og fedstoffet fra bøfferne ved, og steg videre i et minut. Riv nu halvdelen af parmesanen i, og vend rundt. Smag til med salt og peber og server.

Anretning: Som vist på billedet, og riv resten af parmesanosten henover retten.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?