
Rengør kartoflerne, og kog dem møre i en gryde med rigeligt vand og et skud salt i 5-10 min.
Form en hakkebøf pr. kuvert af kødet, og krydr grundigt med salt og groftkværnet sort peber.
Varm en stor pande godt op med lidt olie, og steg bøffen i 2-4 min. på hver side afhængig af, hvilken stegegrad du ønsker.
Når bøfferne er færdige, skruer du helt ned for panden, tilsætter sovsen, og lader den varme igennem.
Skær agurken i tern, og radiser i kvarte. Snit løg i tynde ringe. Bland alle tre ting med spinaten i en skål. Hvis du har små "medspisere", kan du holde tingene adskilt, så de selv kan vælge ved bordet.
Anret kartofler, hakkebøffer og salat/gnavegrønt på en tallerken.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften