
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen i god tid på 220 grader varmluft. Tænd også for grillfunktionen i ovnen.
Vask og rengør kartoflerne. Halver kartofler og kom dem på en bageplade, dryp dem med lidt olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber. Bag kartoflerne i ovnen i ca. 15 min., til de har taget godt med farve og er møre.
Form en bøf pr. kuvert, og tryk dem flade, så de er ca. 1,5 cm høje. Steg bøfferne på en godt varm pande i en smule olie og også gerne med en smørklat. Steg i ca. 3 min. på hver side. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Mens bøfferne steger, giver du creme fraichen et opkog i en lille kasserolle. Hak 6-8 kapers pr. kuvert, og hak persillen fint - både stilke og blade.
Kom kapers og persille op i creme fraichen, og smag til med lidt salt og citronsaft.
Skræl gulerødderne og skær gulerødder og agurk ud i stave.
Anret bøffer, kartofler og grøntstænger på en tallerken, og slut af med at komme sauce over bøffen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften