0
Hakkebøffer med letsyltede gule beder og kålsalat

Hakkebøffer med letsyltede gule beder og kålsalat

Louisa Lorang
Opskriften er udviklet af:
LynKassen by Louisa Lorang
Hovedingrediens:
Okse
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Danske klassikere

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

 

kartoflersødmælkforårsløggule beder
1 min.
Mos og beder

Skær kartoflerne i grove stykker (med skræl), kom dem i kogende usaltet vand, og kog dem helt møre under låg i ca. 15 min.

Sigt vandet fra, tilsæt smør, og mos dem groft. Tilsæt mælk til ønsket konsistens, og smag til med salt. Hold det varmt i gryden. 

Snit forårsløg, og gem dem til servering. 

Skræl bederne, og skær dem i tynde skiver eller slanke både.

Kom 1 dl sukker og 1 dl eddike i en kasserolle (pr. 3-400 g beder), og varm op til sukkeret er smeltet.

Kom bederne i lagen, kog det op, og tag det af varmen.

TIP: Hvis du vil spare tid, så undlad de syltede gule beder, eller lav dem dagen i forvejen.

 

 

hakket oksekødcitronspidskålæbler
15 min.
Hakkebøf og kålsalat

Form kødet til 1 stk. bøf pr. pers., og steg dem gyldne og gennemstegte i olivenolie på en varm pande i ca. 5 min. på hver side. Krydr dem med salt og peber. 

Rør en dressing af saft af 1/2-1 citron, 2-3 spsk. olivenolie og 1/2-1 spsk. flydende honning.

Skær æblerne i tern, snit kålen, og vend begge dele med dressingen. 

græskarkerner
27 min.
Anretning

Anret mos med hakkebøffer og afdryppede beder, drys med græskarkerner og forårsløg, og servér kålsalat til. 

Tip: Har du ekstra god tid, kan du riste græskarkernerne let på en tør pande.

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.