
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Forvarm ovnen til 225 grader varmluft.
Skær peberfrugten i både, overfør dem til et ildfast fad, og bag dem uden fedtstof i ca. 10 min., indtil de har fået rigeligt med farve og er møre.
Når de er bagt færdige, og er kølet lidt af, kan skrællen pilles af og kasseres. Smag kødet til med salt, peber og citronsaft.
Hæld yoghurten i en skål, og krydr den med salt.
Kom bønnerne og kikærterne i en pande med 1 tsk. olie og krydderiblandingen, og varm det op ved middel varme.
Når begge dele er gennemvarme, slukkes for varmen, og der smages til med salt, peber og citronsaft.
Riv hvidløget på den fine side af et rivejern, og bland det med harissaen.
Varm en pande op ved høj varme.
Pensl fisken med harissaen (pas på - den er stærk!) over det hele, og vend fisken med 1 spsk. hvedemel pr. person.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person. Læg fisken på panden, og lad den stege i 2-3 min. på hver side, indtil den begynder at flage.
Servér fisken med peberfrugt, bønner og yoghurt.
Kend din fisk: Mørksej
GASTRONOMISK
Kødet på en mørksej har et svagt gråt-rosa skær. Det er magert, og har en lidt kraftigere og mere markant smag end lyssejen. Den er særligt god som stegt, grillet, paneret eller bagt, og kan som andre torskefisk koges og dampes, omend knap så udbredt til pochering eller kogning. Den egner sig til gengæld rigtigt godt til fiskefars.
Den fiskes og spises hele året, men kvaliteten topper i 2. halvdel af året, fra juni til december.
SUNDHED
Mørksejen er en meget mager fisk og fedtprocenten er på beskedne 0,3 gram pr. 100 gram. Den har til gengæld et højt indhold af jod og kalium, hvor sidstnævnte ligger på ca. 440 mg/100 g. Den har et proteinindhold på ca. 19,3 g/100 gram.
Læs mere om mørksej her > KEND DIN FISK
Harissa er en nordafrikansk tyktflydende stærk chilisauce med bla. hvidløg, kommen, spidskommen og koriander. Den er især fremstillet og brugt i Tunesien og er central i det tunesiske køkken – men bliver brugt overalt i Nordafrika og Mellemøsten.
Mukimame er bælgede edamamebønner. Edamamebønner er en sojabønne, hvor man spiser de grønne, umodne bønner. Navnene stammer fra Japan, hvor edamame betyder sojabønner med bælg, og mukimame er de bælgede bønner.
Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.
Ingredienser:
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften