0

Havkatfilet med karry/chilismør, limesauce og asparges/peberfrugtsaute

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Bland smør (gerne blødt), karry, chili, hvidløg, rasp, salt og peber i en lille skål. Skær fisken i portionsstykker og placer dem i et ovnfast fad. Fordel smørret på fisken og sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 10 min. Lad fisken trække lidt (tildækket) inden servering.

Limesauce: Sautér 1 finthakket skalotteløg i lidt olie i en gryde. Tilsæt vin og hønsefond og lad det koge ind til det halve. Tilsæt fløde og lad det reducere med en tredjedel. Smag til med salt, peber og skal/saft fra 1 usprøjtet lime.

Sauté: Fjern den træede ende på aspargeserne ved at brække dem af og skær aspargeserne i mindre stykker. Skær rødløget i både og peberfrugten i strimler og svits begge dele i lidt olie på en pande i ca. 3 min. Tilsæt aspargeserne og lad dem svitse med i yderligere 2 min. (så de stadig har bid). Smag til med salt og peber.

Server retten sammen med små nye kogte kartofler.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær