0
Hawaiianske BBQ kødboller med ananas & ris
Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med

Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.

basmatiris
1 min.
Ris

Skyl risene grundigt, og kom dem i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand. Kog risene i 9-12 min.(afhængig af konsistensen du ønsker på risene), og hæld al overskydende vand fra.

Hakket grisekødHawaii krydderiblandingingefærBBQ sauceananas i stykker
2 min.
BBQ kødboller med ananas

Rør kødet sejt med lidt salt, og rør farsen med halvdelen af krydderimixet. Tilsæt evt. 0,5 æg og 0,5 spsk. hvedemel samt 2 spsk. mælk pr. pers., hvis du har.

Form til små kødboller på størrelse med en lille golfbold (3-5 stk. pr. pers.), og steg kødbollerne på en pande med varm neutral olie, til de er gyldne og sprøde.

Kom det sidste af krydderimixet og fintrevet ingefær på panden med kødbollerne, og sautér i ca. 1 min.

Kom ananas samt en smule af saften derfra på panden sammen med BBQ saucen, og kog det igennem. Sluk for panden, og vend godt rundt.

gulerødderforårsløg
25 min.
Gulerødder og forårsløg

Skræl gulerødder, og skær dem i fine strimler på et mandolinjern (eller riv dem på den grove side af et rivejern).

Skær forårsløg i ultra-tynde strimler (brug også de grønne toppe).

Kom begge dele i en skål, massér lidt fint salt i, og vend med lidt lys eddike og god olivenolie. 

35 min.
Anretning

Som vist på billedet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Hawaii krydderiblanding indeholder:

15% citronskal, 15% ingefær, 15% hvidløgspulver, 15% løgpulver, 15% korianderefrø, 15% sort peber & 10% chili

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.