
Bonus Info: Ras el Hanout bruges i mange krydrede retter i Marokko og resten af Nordafrika, hvor det både gnides på kød eller røres i ris.
Ras el Hanout er arabisk for "leder af butikken", og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde.
Prik hul i plastfilmen, og opvarm retten i enten mikroovn i 6-8 min. ved 800W, eller i en gryde til retten er gennemvarm. Man kan også varme retten i ovnen ved 170 grader i 25-35 min.
Hæld couscousgrynene i en stor skål, og hæld kogende vand over, så det netop dækker. Læg et låg over, og lad grynene trække i 8-10 min. Afkøl dem let, og smuldr dem fra hinanden med fingrene. Tilføj presset/finthakket hvidløg, samt generøse mængder af din bedste olivenolie. Tilføj også citronsaft og lidt fintrevet citronskræl. Hak mynte, skær agurker og tomater i tern, og vend det hele med couscousgrynene. Smag til med salt og peber, og lad retten trække ved stuetemperatur, til den skal spises.
Som vist på billedet, evt. med lidt ekstra citron til at presse over retten.
Velbekomme!
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften