0
Hel grillet oksemørbrad med pebersauce, nye kartofler og avocado/granatæblesalat

Hel grillet oksemørbrad med pebersauce, nye kartofler og avocado/granatæblesalat

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Mørbrad 1. etape: Fjern den tynde ”sølvhinde” fra oksemørbraden med en lang spids og skarp kniv - og puds den derefter af for fedt og sener der måtte sidde på den. Fold den tynde spidse ende ind under mørbraden sådan at den er jænt lige tyk over det hele. Bind stegen stramt op med kødsnor, så holder den form og bliver nogenlunde ensartet stegt. Gnid kødet ind i den medfølgende rub og kom den i en plastpose - stil den på køl et par timer.

Mørbrad 2. etape: Start en grill op med masser af gode kul - når den er brandvarm brunes kødet, der lige er penslet meget tyndt med lidt olie, af på 4 ”sider”. Ha tålmodighed og lad kødet ligge længe nok på hver side så det får et flot grillmønster - er grillen varm tager det 2-3 minutter på hver af de 4 ”sider”.

Mørbrad 3. etape: Skub kullet til siderne således at kødet kan ligge i midten uden direkte varme uder sig, kom en foliebakke med 2-3 dl vand under stegen - steg nu under låg indtil den ønskede kernetemperatur og stegegrad! Jeg stoppede ved 52 grader - og lod stegen trække tildækket og lunt i 15 minutter = PERFEKT rosa kød. Trancher kødet ved bordet.

Pebersauce: Peberkornene knuses let på et spækbræt med den brede side af en kniv. Sauteres af i en gryde i en lille klat smør sammen med finthakket skalotteløg – der sauteres til løgene er klare uden at have taget farve. Tilsæt nu cognac og hvidvin og lad det reducere ned til der er ca. 1/3 del tilbage – tilsæt fond og fløde og lad det koge ind til ca. det halve. Juster evt. farven med et lille skvat kulør. Lige inden servering piskes tern af kold smør (ca. 100 g.) i saucen og der smages til med salt og sort peber, evt. et par dråber citronsaft.

Fif: Væsken fra alubakken under mørbraden smager herligt og kan godt reduceres ind og tilsættes saucen. Smag på den først så du er sikker på den ikke smager FOR røget/brændt!!!

Salat: Skyl rucolabladene sammen med skåret romaine - afdryp og slyng evt. i en salatslynge. Vend med stykker af avocado , tern af feta og granatæblekerner samt tynde løgringe af rødløg. Vend til sidst med en god vinaigrette og smag til med salt og peber.

Sådan koger du de perfekte nye kartofler: Skrab eller skrub kartoflerne grundigt og kom dem i en gryde med rigeligt vand tilsat 1 spsk. salt pr. liter. Kog dem i ca. 12-15 minutter. Kom et par kviste løvstikke i gryden og lad dem koge med de sidste 5 minutter. Hæld vandet fra og damp dem godt af. Tilsæt et par gode klatter smør og kom låg på igen - lad dem nu trække lunt 5-10 minutter - ryst gerne gryden let et par gange mens de trækker med smørret. Fjern løvstikken og kassér den - lige inden du serverer kartoflerne kommes en god håndfuld hakket persille ved som også rystes rundt.

Bonusinfo

South American Beef Rub indeholder: urteboullion*, sød paprika, hvidløg, spidskommen, sort peber, oregano, cayenne og rosa peber. Alle ingredienser er økologiske.


*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, majsstivelse,  gærekstrakt, vand, sojabønner, porre, persille, selleri, gulerod, bukkehornsfrø, løvstikke, pastinak, solsikkeolie, gurkemeje.

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?