0
Helstegt rødspætte a la Skawbo med persillesovs, syltede tyttebær & nye kartofler

Helstegt rødspætte a la Skawbo med persillesovs, syltede tyttebær & nye kartofler

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Gourmet
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Når skoven er grønnest er rødspætten skønnest - sådan lyder det gamle ordsprog - og det er ganske rigtigt. Det er lige nu, der skal rødspætter på menuen, da de netop nu er fantastisk tykke, saftige og fulde af velsmag! 

Så derfor har vi lavet en komplet "enkelt-måltidskasse" med alt tilbehør til den fantastiske Skagen-klassiker "Rødspætte a la Skawbo", som er pandestegt rødspætte på ben, med syltede tyttebær, nye kartofler, persillesovs, stegesmør og citron - alt samlet i én kasse. Så bliver det ikke mere sommerligt! Det skulle da lige være, hvis I slutter af med en portion jordbær med fløde til dessert - hermed en anbefaling :-) 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Husk at vaske hænderne grundigt inden du går i gang. Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord. 

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

små kartoflerpersille
1 min.
Kartofler:

Skrub de nye kartofler, og kog dem med salt i rigeligt vand. Kog kartoflerne møre, hæld straks vandet fra, og damp dem lidt af.

Skyl, pluk og hak persillen. Tilføj en god klat smør og et drys persille til kartoflerne (gem det meste persille til persillesovs og lidt til pynt), sæt låg på igen, ryst let, og server.

bechamelsovspersille
20 min.
Persillesovs:

NB - PAS PÅ DEN BRÆNDER LET PÅ!
Konstant opmærksomhed, jævn varme og kontinuerlig omrøring/piskning er den eneste udvej. Til gengæld er den hurtig at lave. Hæld bechamelsaucen i en tykbundet gryde med 1/2 dl kogende mælk/fløde eller vand i bunden. Kog saucen igennem ved medium varme i ca. 1 minut, mens du hele tiden pisker kraftigt. Tilsæt lige før servering masser af finthakket persille i sovsen (gem en smule til pynt).

hele flåede rødspættersaltsort pebersmøren smule rug- eller hvedemel
25 min.
Fisk:

Skyl og rens fisken i hovedenden, og fjern evt. blod inde ved benet (det gøres nemt med den V-formede ende af en gammeldags kartoffelskræller). Krydr hver side med salt og peber, og vend fisken i rugmel (du kan bruge hvedemel, hvis du ikke har rugmel). Steg fiskene på en stor pande i neutral olie. Når fisken er ved at tage farve på den ene side, tilsættes tern af koldt smør. Lad smørret bruse godt op, og steg videre i et par minutter. Vend fisken (vær sikker på, at den er flot og gylden, da der KUN skal vendes én gang). Steg videre, mens du hele tiden ”drypsteger” på toppen ved at tage smør fra panden med en spiseske og hælde det hen over "ryggen" på fisken. Fortsæt drypstegningen i 3-4 min. Drys lidt god salt på fisken, lige før du serverer den.

NB. Hvis du ønsker den 3 delte spætte som på Brøndums Hotel, så deles den hele rødspætte blot i 3 ca. lige store dele. 

Kresten Skeel Langvold, Kunstformidler på Skagens Kunstmuseer fortæller historien bag rødspætte a la Skawbo - og hvorfor man i Skagen og på Brøndums Hotel altid får den delt i 3 stykker.

https://www.youtube.com/watch?v=XtYPOEBkbv4

35 min.
Anretning:

Server rødspætten med nye kartofler, syltede tyttebær, persillesovs, citronbåde og evt. lidt af stegesmørret fra panden. Drys persille henover retten.

Hvad med også at prøve?

Rødspætte a la Skawbo kassen

Komplet "enkelt-måltidskasse" med alt tilbehør til den fantastiske Skagen-klassiker: "Rødspætte a la Skawbo", som er pandestegt rødspætte på ben med syltede tyttebær, nye kartofler, persillesovs, stegesmør og citron - alt samlet i én kasse.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?