
Mignon: Riv rosmarinbladene af kvistene og hak dem godt. Dup mignonen tør og rul den i rosmarin, salt og peber. Læg stegen i et ovnfast fad, dæk til med film og lad den trække 20 min. ved stuetemperatur. Stil skinkemignonen i en 200 grader varm ovn i 10 min. Tilsæt æblejuicen og giv den yderligere ca. 15 min. (til den er mør). Centrumtemperaturen skal være 60°C, når stegen tages ud af ovnen. Lad den trække tildækket 10 min. inden den skæres i ½ cm tykke skiver. Server æbleskyen som ”sauce”.
Salat: Skær fignerne i kvarte og træk den yderste skal af. Trim melonen for skal og kerner og skær melonkødet i store tern. Fordel begge dele pænt på 4 tallerkner og anret 2 skiver parmaskinke på hver. Skær halloumiosten i 8 skiver, drys knust chili over og rist skiverne gyldne på en pande på begge sider i lidt olivenolie. Rist brødene, læg 2 skiver ost på hvert brød og læg brødene på tallerknerne. Pisk citronsaft, honning, olie og lidt peber (ingen salt!) sammen til dressing, smag til og dryp det over salaten. Slut af med at rive basilikummen groft mellem fingrene henover.
Server fx sammen med ovnbagte kartoffelbåde og smør- og hvidløgsristede svampe.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften