0

Helstegt svinemørbrad med abrikos, tranebær og rosmarin

Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Kød: Skær en dyb lomme i mørbraden på langs. Pil 2 fed hvidløg, kom dem i en foodprocessor sammen med rosmarinbladene og hak det fint. Kom abrikoser og tranebær ved og hak yderligere 40 sek. Kom fyldet ind i lommen og luk til med to kødnåle eller snør stegen med kødsnor. Krydr godt med salt og peber og læg stegen i en lille bradepande. Pensl kødet med olie og sæt det i ovnen ved 225°C i 20-30 min. afhængigt af tykkelse - kødet skal føles let fast ved tryk. Tag kødet op af bradepanden, kom 1 dl vand i og hæld så stegesky + vand over i en lille kasserolle. Kom fond og portvin i kasserollen og kog det op. Smag til, jævn med maizena og tag saucen af varmen. Rør fløden i og server straks.

Spinaten: Skyl spinaten grundigt og lad den dryppe godt af. Pil og hak 2 fed hvidløg fint. Varm lidt olie op i en dyb pande eller wok og rist spinaten til de begynder at falde sammen. Kom hvidløg, salt og peber ved og sauter lidt mere (½ minut). Smag til med lidt citronsaft og server straks.

Giv små ovnbagte kartofler og en sprød grøn salat til denne ret.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.