
Befri majsene for blade og "hår" og pensl dem med et helt tyndt lag olie. Grill dem på en grillpande eller over kul/gas til de har taget farve - det gør ikke noget, at de bliver lidt sorte hist og her! Lad dem køle en smule og skær kernerne af med en skarp kniv. Kom dem i foodprocessoren, hæld smeltet smør over og lad dem lige dampe af. Tilsæt mel, mælk, æg og salt og blend det sammen til en glat og ensartet dej. Lad dejen hvile på køl mindst 1 time og bag den til fine tynde pandekager på en teflonpande.
Fyld dem med fx kødsauce. Lav dem til quesadillas eller server dem som tilbehør til (mexicanske) gryderetter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Klaret smør: Klar smørret ved at varme det langsomt op, uden at det koger i en lille kasserolle. Når det er smeltet, trækkes det til side og får lov at stå lunt 5-10 minutter så valle og urenheder kan bundfælde sig. Hæld nu den klarede smør (der ligger i toppen) over i en ny skål og kasser vallen (det hvide bundfald).
Kommentarer og forslag til opskriften