0

Hjertesalat med cremet avokadodressing og peberfrugt/cherrytomat/rødløgssalsa

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Dressing: Halver avokadoerne, fjern stenen og skrab kødet ned i en blender. Tilsæt presset hvidløg, 1 spsk. citronsaft, cremefraiche, salt og peber ved og kør det helt glat. Smag til med citron, tabasco, salt og peber.

Salsa: Skær peberfrugt, tomater og rødløg i små fine tern, vend dem sammen med lidt olie, citronsaft, salt og peber og smag til.

Hjertesalat: Trim salaterne og flæk dem på langs. Skyl dem godt og skær stokken væk.

Anretning: Læg hjertesalaten side om side på et flot fad med skærefladerne opad og dryp dressingen på. Læg salsaen på i et bredt bælte henover og server straks til fx krydrede gryderetter, bagt laks eller en kotelet (se video ovenover).

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.