Rist baconen sprød på en tør pande og lad det dryppe godt af på køkkenrulle. Skyl spinaten grundigt, fjern grove stilke og slyng bladene tørre. Skær tomater og pillet rødløg i skiver. Rist brødskiverne let gyldne og smør den ene side med et lag mayonnaise. Læg 4 skiver op på række og dæk med spinatblade. Fordel halvdelen af tomater, rødløg og bacon på de 4 skiver brød og krydr med lidt salt og peber. Læg en ny skive brød ovenpå og gentag. Slut af med de resterende 4 skiver brød og sæt et grillspyd ned igennem sandwicherne 2 steder og skær hver sandwich igennem diagonalt med en skarp kniv. Anret 2 trekantsandwiches på hver tallerken og server straks.
Kommentarer og forslag til opskriften