0
Hopballe kylling med rødbeder, pærer og beluga linser

Hopballe kylling med rødbeder, pærer og beluga linser

Hovedingrediens:
Okse og kalv
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
45 minutter
Opskriftstype:
Fjerkræ
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

Hopballe Mølle kylling, helt lårhvidløgsesamfrøcitron
1 min.
Kylling

Start med at tænde ovnen på 200 grader.

Riv skallen af citronen fint. Pil hvidløgene, og pres dem igennem en hvidløgspresser (gem ca. 1 fed til dressingen). Vend kyllingelår med hvidløg, citronskal (brug det halve her), og sesam (brug det halve her). Kom lårene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 35-40 min., til de er gyldne, møre og gennemstegte.

belugalinser
5 min.
Linser

Kog linserne i rigeligt vand med salt, til de netop er møre. Det tager typisk 15-20 min. 

sesamfrø
10 min.
Sesam

Rist de sidste sesam på en tør pande, til de er gyldne, og begynder at poppe. Kom lidt salt ved, og knus dem groft i en morter eller en blender.

tahinhvidløgcitron
20 min.
Tahin-dressing

Kom tahin i en skål, og pisk det sammen med lidt citronsaft. Pres 1-2 fed hvidløg, tilsæt det og lidt salt til dressingen, og rør den godt sammen. Tilsæt lidt vand lidt af gangen, og pisk dressingen, til den er cremet og let flydende. Smag tahin-dressingen til med salt, peber og evt. lidt sukker.

belugalinserrødbederpærercitronbredbladet persille
30 min.
Bede & linsesalat

Skræl rødbederne, og skær dem i fine strimler eller riv dem på den grove side af et rivejern. Skær pærer i tynde skiver på et mandolinjern.

Pluk og hak persillen.

Vend det sidste revne citronskal og 2/3 af de ristede og letknuste sesamfrø sammen med beder, persille og pærer. Vend det hele godt rundt med drænede kogte linser og tahin-dressingen. 

Smag til med salt og peber samt evt. en lille smule honning/sukker. Lad salaten trække, til du skal spise. 

45 min.
Anretning

Som vist på billedet med de sidste sesamfrø drysset over.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?