
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Kom rodfrugterne i en skål, og krydr dem med salt, peber og god olivenolie. Vend godt rundt. Kom rodfrugterne på en bageplade med bagepapir i bunden, og bag dem ved 225 grader i en forvarmet ovn i 20 minutter, til alt er gyldent og sprødt.
Steg, i lidt olie, eller grill pølserne, til de er gyldne og sprøde. Et godt fif er at stege ved medium til lav varme, og give sig god tid til stegningen. Det må godt tage 10 minutter at stege en perfekt pølse. For husk nu: En pølse skal serveres med følelse.
Har du en dampovn, så damp brødene i 2-3 min. på fuld damp. Det giver et blødt svampet pølsebrød. Alternativt kan du varme let fugtede brød i en 225 grader forvarmet ovn i 1-2 min.
Som vist på billedet med rodfrugter og salat på siden. Kom de stegte pølser i de varme brød. Top med relish.
Jalm&B's - Brioche pølsebrød er et let og luftigt økologisk gourmet pølsebrød bagt på hvedemel fra Skåne, gult smør fra Thise og æg fra fritgående høns.
Brioche pølsebrødet er det optimale valg, når det kommer til gourmet hotdogs eller luksusbrød til grillpølserne.
Den let sødlige smag vil komplementere hotdogfyldet på bedste vis, og brødets bløde tekstur holder på både saucer og fyld, selv når det grilles sprødt.
Mesclun er en blanding af små, spæde salater, der stammer fra Provence i Frankrig. Den traditionelle blanding inkluderer bla. kørvel, ruccola, grønne salater og endive,
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften