
Sauté: Skrub kartoflerne og skær dem i ensartede grove stykker. Smelt smørret sammen med 3 spsk. olie på en pande og lad det bruse af. Tilsæt kartoflerne og rist dem ved middel varme i ca. 10 min. til de er blevet flot gyldne, men ikke møre. Skræl majroerne, pil skalotteløgene og skær begge dele i 1 cm brede både. Bræk de træede ender af aspargeserne - de kasseres - og del evt. toppene en gang på midten, hvis de er meget lange. Skyl spinaten, slyng den tør og hak hvidløgene helt fint. Kom alle grøntsager, med undtagelse af spinaten, ned til kartoflerne, hæv varmen og rist det i 5-8 min. til grøntsagerne er møre med bid. Riv citronskallen henover og pres saften af den halve citron over. Smag til med citronsaft, evt. et nip sukker, salt og peber og vend spinaten i lige inden servering.
Bøffer: Rør sambal oelek (eller stærk chilisauce) sammen med 2 spsk. olie og et rigtig godt nip salt. Pensl bøfferne med blandingen og grill dem over hede kul eller på en varm pande (3-4 min. på hver side efter smag og behag).
Server sammen med en sprød grøn salat med fx friske blommer, feta og rødløg i og en kold krydderurtedressing.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften