0

Hummus med ristede farvede gulerødder og pistacier (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skrub gulerødderne godt, skær dem i kvarte på langs og vend dem med 1 fed finthakket hvidløg, 2 spsk. olie, salt og peber. Bred dem ud på en bageplade og bag dem godt gyldne og møre ved 200 grader i ca. 20 min. Kom imens 1 fed pillet hvidløg, drænede kikærter, tahin, spidksommen, koriander, citronsaft, olie og ½ dl vand i en foodprocessor og kør det til en blød ensartet hummus - tilsæt evt. mere vand hvis nødvendigt. Smag til med citronsaft, salt og peber og "smør" hummusen ud i et jævnt lag på et fladt fad. Fordel gulerødder tilfældigt ovenpå og drys med hakkede pistacier og gerne persille. Dryp med lidt ekstra olie og server som snack med ristet pitabrød til eller som tilbehør til marokkansk kylling, krydrede oksespyd mv.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.