Der er noget uimodståeligt over en hvid pizza: cremet og sprød på én gang, med kartofler, parmesan og rosmarin som base, og her får den lige et lille kick med skiver af pepperoni og hvidløgsolie.
En perfekt kombination af italiensk elegance og amerikansk saftighed.
Ca. 30 minutter i alt, hvor flere elementer kan laves samtidig:
Forberedelse og topping: 10 min.
Bagning: 12–15 min.
Anretning: 2–3 min.
Forberedelse
Find alle ingredienser og redskaber frem.
Skyl grøntsager, frugt og krydderurter.
Vask hænder og redskaber efter håndtering af rå fisk, kød og jordede grøntsager.
Klargøring af pizza
Tag gerne pizzadejen ud af køleskabet ca. 30 min. før brug.
Forvarm ovnen til 250–275 grader.
Skær kartoflerne i ultratynde skiver – brug gerne mandolinjern.
Riv parmesanen, og hak plukket rosmarin fint.
Pak dejen forsigtigt ud med mel på hænderne, uden at ælte den sammen (brug 1 kugle dej pr. pizza).
Rul dejen tyndt ud til ca. 20–25 cm i diameter, fra midten og udad.
Brug rigeligt mel over og under dejen (fx semulamel), og børst overskydende mel væk.
Fordel creme fraiche i et jævnt lag på bunden.
Læg kartoffelskiver på i et jævnt lag.
Drys med rosmarin, salt, peber og revet parmesan.
Fordel skiver af pepperoni ovenpå.
Tip: Bland knust hvidløg med lidt god olivenolie, og dryp det over pizzaen inden bagning for ekstra smag.
Bagning – vælg metode
A) Med pizzasten:
Forvarm sten og ovn til max. 250–275 grader.
Bag pizzaen direkte på stenen i 5–8 min., til den er sprød og lækker.
B) På bageplade:
Læg pizzaen på bagepapir på en bageplade.
Bag i forvarmet ovn ved 250 grader i ca. 12–15 min., til den er sprød og gylden.
Giv pizzaen et vrid friskkværnet sort peber lige inden servering, og nyd den rygende varm.
Tips til at peppe retten op / bruge rester
Vores pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Her er huskokkens bud på den perfekte pizzakasse med alle ingredienser til 4 super lækre pizze – klar på 20 minutter! 100% økologisk.
Kommentarer og forslag til opskriften