0

Hvidløgsristet orange blomkål og squash med tørrede kirsebær, ristede mandler og æbleeddikevinaigrette (4 pers.)

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 225 grader/varmluft med grill. Bred mandlerne ud i en lille bradepande, rist dem i ovnen i 8-10 min. til de er fint gyldne og køl dem af på køkkenrulle.

Del blomkålen i mundrette bidder og skær squashen i store tern på omtrent samme størrelse. Pil hvidløgene og hak dem helt fint. Vend blomkål, squash og hvidløg med olie, salt og peber hver for sig og bred dem ud på en bageplade. Sæt dem ind midt i ovnen og bag dem ca. 12-15 min. til grøntsagerne er let gyldne med bid.

Pisk 2 spsk. olie, æbleeddike, honning, salt og peber sammen og smag til. Vend de varme grøntsager med dressingen, tørrede kirsebær og grofthakkede mandler, smag til og anret på et flot fad. Server straks til fisk, kød eller fjerkræ.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.