
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Sæt en kasserolle med saltet vand over at koge. Skræl eller skrub kartoflerne.
Kom kartoflerne i vandet, og vær opmærksom på, at vandet kun lige netop skal op at simre. Kog kartoflerne i ca. 10 min., til de er møre. Sluk for blusset, og lad kartoflerne hvile i vandet 5 min. længere, før du hælder vandet fra.
Varm en kasserolle op ved middel varme med 1 tsk. olie pr. person.
Tilsæt 1 tsk. hvedemel pr. person, hæld mælken og bouillonen i og lad det simre, indtil det får en cremet konsistens. Tilsæt ærterne og lad dem simre, indtil stuvningen har den rette konsistent.
Smag sovsen til med salt og peber. Kom dilden i, lige før servering.
Varm en pande op ved høj varme, og skær fisken i portionsstørrelser.
Når panden er godt gennemvarm, tilsættes 1 tsk. olie pr. person.
Læg fiskens skindside på panden, og lad den stege i ca. 3 min. ved middelhøj varme. Vend fisken om på den modsatte side, tilsæt smør og hele hvidløgsfed, og steg videre i ca. 30 sek., mens det brusende smør hældes henover fisken. Vil du have fisken helt gennemstegt, så lad den stege 3 min. på begge sider.
Tag fisken af panden, krydr godt med salt, og servér straks. Overfør stegeskyen til de stuvede ærter.
Servér fisken med kartoflerne og stuvningen.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften